Tak for et fantastisk tantrakursus

Mad og fællesskab er også en del af tantrakurset
Skrevet d. af Erik

Da Erik kom hjem fra Let's Get naked var han begrjstret – ikke mindst for maden…

Ja faktisk var han så begejstret at han skrev en e-mail. Den har jeg spurgt som samtykke til at dele med dig – for i Tantraværkstedet er samtykke vigtigt. Go' læselyst.


Tak for sidst og for et fantastisk kursus !

Det var virkelig enormt berigende på alle måder, og jeg tog hjem med en indre varme, glæde og følelse af, at her ramte jeg det, som jeg søgte. Du har ret – det kan være svært at sætte ord på, for der er en masse følelser i det, men jeg ved i hvert fald, at jeg lærte en masse og følte mig rigtig godt tilpas. Du skabte en ramme, som var fuld af varme, lys og kærlighed, og du bragte os alle sammen fremad i et skønt, roligt tempo – hele tiden med plads til refleksion – og du byggede kurset op efter en plan, som vi ikke kendte, men som gav flot mening, da vi sluttede.

Du gik frem med små skridt, så ingen blev tabt, og de af os, der var sårbare, og som blev udfordret i forhold til grænser eller smerte, gav du plads til at udtrykke sig, hvorefter du på fineste vis hjalp med varm og konstruktiv dialog, mulighed for selvransagelse og forståelse af egen ”bagage”, healing og andet. Jeg er fuld af anerkendelse overfor det. Det lykkedes så fint at få alle med hele tiden, og du lagde stille og roligt mere og mere på, så vi til sidst var fri af de fleste hæmninger.

Derudover kan jeg vældig godt lide dit kærlige og rolige væsen. Og din humoristiske tilgang. I dit selskab er man ikke utryg ved noget. Ingen er forkerte, ingen bliver tabt. Der er fuld rummelighed overfor alle og alle typer af mennesker, uanset hvem man er, og hvad man kommer fra. Vi er lige og ligeværdige hos dig. Måske ikke ”ude i samfundet”, men det er vi hos dig. Det er super dejligt.

Jeg var også glad for dine ”øvelses-beskrivelser” og dine præsentationer i almindelighed, som du fremlagde på en god og let forståelig måde, altid med glimt i øjet. Det var til at forstå. Ikke noget sort snak. Og der var masser af dejlig, befriende latter. Det hele gav mening. Og du var god til at afdramatisere og fjerne ”berørings-angst” omkring emnet, hvis nogen havde det. Du brugte også noget fra din egen historie som illustration af, hvor svært det kan være at indgå i sociale sammenhænge nogle gange i livet. Hvordan man kan føle sig på sidelinjen eller udenfor (som du fortalte, at du selv havde gjort). Hvordan man f.eks. kan være den, der står tilbage, når pigerne er blevet ”fordelt” under festen. Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af os har kunnet bruge det til at tænke, at hvis Vilhelm også har prøvet det, så er jeg jo ikke den eneste….

Det lykkedes også super godt at få skabt en kærlig stemning imellem alle os deltagere. Vi blev næste én stor familie, og sjældent har jeg mødt så stor varme, kærlighed og imødekommenhed, som tilfældet var her. Vi havde de dejligste samtaler, støttede og hjalp hinanden. Der blev krammet, og det var skønt. Der er nogle af os, der har aftalt at ses, så der bliver også skabt venskaber. Mange tak for det også !

Og så skal kokken – Jesper – også lige nævnes. Han var sgu også en guttermand. Et dejligt væsen – ligesom dig – og meget deltagende og indlevende. Ham havde jeg også nogle dejlige samtaler med. Derudover lavede han virkelig lækker, sund og velsmagende mad til os i en lind strøm. Mange tak til ham også.

I var et godt makkerpar, et super godt team. Hils gerne Jesper fra mig.

Du skriver, at du er der for os før, under og efter kurset. Det har jeg noteret, og det er rigtig sødt af dig. Dejligt at vide, at man bare kan ringe, hvis noget presser sig på.

Jeg kunne blive ved, Vilhelm, med at dele roser ud, men jeg må lære at begrænse mig 😊

Så alt i alt er jeg nu hjemme med en virkelig dejlig følelse i min krop – beriget og længere fremme på min rejse - efter at have været på dit kursus. Det er jeg så glad for. Jeg vil glæde mig til at komme tilbage.

Ha’ det godt så længe.

Og så lige til sidst: jeg huskede at tage sarong på, da arbejdsdagen begyndte, men efterhånden er det jo ”et fedt” om jeg har tøj på eller ej 😉

Hilsen Erik

Ku' du bruge historien?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, så får du besked når der er nye historier på bloggen.

Kontaktinformation

Postadresse:
Strandvejen 28
8305 Samsø

Tel: +45 60841972

Kontakt

 

Tantravaerkstedets serviceydelser er udelukkende målrettet personlig og spirituel udvikling
Copyright © 2012-2021 Tantravaerkstedet v/ Vilhelm Kruse
Læs om: Cookie-politik på denne hjemmeside | Persondatapolitik | Forretnings og betalingbetingelser
CVR: 25113373
Alfarr Spiritual Industries