Foregår der krænkelser i tantramiljøet? Ja!
Foregår der healing mellem kønnene i tantra? Ja!
Tantra er en potent størrelse. Det er et rum hvor udforskningen af seksualitet og lyst ikke bare er legitimt, men en del af idéen.
I det space kaster den krænkelseskultur der har skabt #metoo bevægelsen også sin skygge. Det er så afgjort muligt både at føle sig, og blive krænket af mennesker og i aktiviteter under overskriften tantra.
Men omvendt så er det også muligt at vågne op – og det i hastighed og på en måde som ingen andre spirituelle retninger kan måle sig med, hvis du spørger mig.
Hvor mennesker mødes bliver mennesker krænket
Det foregår i på arbejdspladsen, i hjemmet, i bussen og til tantra. Det bliver aldrig et spørgsmål om at skabe et krænkelsesfrit miljø. En del af en krænkelse er at man føler sig krænket. Det er en følelse og den kan og skal vi aldrig tage væk.
Hvad vi derimod kan gøre er at blive super gode til at rydde op i det. Tale om det. For afskaffe det kan vi ikke.

9. trin
I 12-trins fællesskaber taler man om et 9. trin. (12-trins fællesskaber er grupper som Anonyme Alkoholikere, Narcotics Anonymous, Gambler Anonymous osv).
9 trin lyder noget i den her retning: Vi gik direkte til de mennesker vi havde skadet og gjorde det godt igen, hvor det var muligt.
Undskyldningen, eller skadesopretningen, er for personen i recovery således et vigtigt skridt i den spirituelle personlige rejse. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige at ingen spirituel rejse er komplet uden dette aspekt.
Jeg har selv lavet en del 9. trin og hver af dem har rummet sin helt egen guddommelige gave. En gave både til mig og oftest også til den som jeg er gået til, med ønske om at vedkende mig min del af ansvaret for noget rod i fortiden.
Når man leger med tantrasex og spiritualitet så hænder det at man render ind i uforløste og sårede følelser. Og hvad enten vi vil det eller ej, så kan vi komme til at krænke andre.
Svaret er ikke at blive verdensmestre i at kaste til måls efter hinanden, men at blive super skarpe på at rydde op efter os selv når vi laver ged i den. Det kan man gøre med et 9. trin.
Her er mit 9. trin til dig kvinde hvor du end er og hvordan jeg end har krænket dig.
Namasté 🙏