Tantra og kejserens nye klæder

Men han har jo ikke nogret tøj på
Tags: tantra
Skrevet d. af Vilhelm Alfarr

"Men han har jo ikke noget tøj på!"

Jeg ved ikke om et er sandt, men jeg har bildt mig selv ind at svenskerne siger ‘klä sig naken’ fremfor at afklæde sig.

Lyder det ikke fedt? – at nøgenhed kunne være noget man påklæder sig fremfor noget lidt halvslattent man står tilbage med når man har afklædt sig?

At klæde sig nøgen

Når svære følelser som sårbarhed, usikkerhed og blufærdighed er oppe er der ikke noget vi hellere vil end afklæde os dem… hurtigst muligt.

Men forestil dig et øjeblik, at i stedet for at prøve at komme af med din sårbarhed, så kan du påklæde dig den - smykke dig i den. Hvordan ville det se ud og føles?

Forestil at hyre den vildeste haute couture designer og få syet en prægtig kjole eller sejt jakkesæt af alle de spraglede stofrester (læs følelser) som du forgæves forsøger at komme til livs.

Forestil dig, iført dette prægtige klæde, at stille dig op foran et spejl, se og rumme hele dig. Elske alt hvad du er, fremfor at ønske halvdelen væk.

Eller at du, når du næste gang lægger dig ned sammen med din elskede, forinden har påklædt dig sårbarheden, blufærdigheden og genertheden og bærer det som et smykke med styrke og kærlighed. At du møder op med alt hvad du er og mødes med en partner der gør det samme.

Der ér nemlig sådan at den eneste som behøver at se kejserens nye klæder er kejseren selv.

I tantra afklæder vi os ikke, der påklæder vi os nøgenheden.

Ku' du bruge historien?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, så får du besked når der er nye historier på bloggen.

Kontaktinformation

Postadresse:
Strandvejen 28
8305 Samsø

Tel: +45 60841972

Kontakt

 

Tantravaerkstedets serviceydelser er udelukkende målrettet personlig og spirituel udvikling
Copyright © 2012-2021 Tantravaerkstedet v/ Vilhelm Kruse
Læs om: Cookie-politik på denne hjemmeside | Persondatapolitik | Forretnings og betalingbetingelser
CVR: 25113373
Alfarr Spiritual Industries