Er tantra sex?

er tantra sex? Ja, mener lægen.
Skrevet d. af Vilhelm Alfarr

I det tantriske univers er der altid en levende debat omkring spørgsmålet: Er tantra sex? Det mente min læge at det var og det kom der følgende historie ud af.

Høj på endorfiner kom jeg hjem fra min første tantriske workshop.

Jeg følte det som om jeg havde fundet noget jeg altid havde ledt efter, men ikke vidste fandtes.

Visse af øvelserne mindede måske nok om sex, men det var større og dybere end noget som helst seksuelt jeg havde oplevet i mit liv. Hvis sex var vand, så var tantra vin.

Kort tid efter min første tantriske workshop var jeg imidlertid sløj med feber. Den fordøjede mad havde en helt forkert lysegrå farve når den kom ud af mig. Jeg gik til læge.

Lægen så mig strengt i øjnene og spurgte om jeg havde haft sex med nogen?

Det havde jeg bestemt ikke.

“Det tætteste på ubeskyttet sex jeg har været var en øvelse hvor jeg skulle ære en kvindes køn med mine læber. Men som sagt så var det jo en tantrisk øvelse” forklarede jeg ham begejstret (altså så begejstret som man nu kan når man sidder ved lægen og har feber og mærkelige symptomer).

Lægen var også begejstret, men det var over at finde ud af at workshoppen havde fundet sted i sydens sol og med deltagere fra subtropiske verdensdele. Nu kunne han træffe beslutnignen.

5 minutter efter var indlæggelsespapirerne klar og der var ringet efter Falck.

Lægen var ikke i tvivl. Tantra var sex og jeg skulle til observation for leverbetændelse på Skejby.

Et par dage efter blev jeg udskrevet igen. Der var heldigvis hverken det ene eller andet at spore i de test de kunne lave.

Jeg havde lært to ting:

  1. For en mand i en hvid kittel der var begrebet sex knap så bøjeligt som det er for mange tantrikere
  2. At min mave har det bedst med at jeg husker at lægge linser i blød før jeg koger dem.

 

Ku' du bruge historien?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, så får du besked når der er nye historier på bloggen.

Kontaktinformation

Postadresse:
Strandvejen 28
8305 Samsø

Tel: +45 60841972

Kontakt

 

Tantravaerkstedets serviceydelser er udelukkende målrettet personlig og spirituel udvikling
Copyright © 2012-2021 Tantravaerkstedet v/ Vilhelm Kruse
Læs om: Cookie-politik på denne hjemmeside | Persondatapolitik | Forretnings og betalingbetingelser
CVR: 25113373
Alfarr Spiritual Industries