Når du først er gået tantravejen så har du ikke lyst til at gå tilbage til almindelig sex igen. Eller rettere – der er ingen vej tilbage. Tantra forandrer kvaliteten og bevidstheden om sex.
Tantrasex er langtidsholdbart. Det varer og holder indtil næste gang.
Det er som forskellen på McDonald og Noma. Et par timer efter turen til McDonald er man altid sulten igen, mens gourmet måltidet mætter i dagevis på mange flere planer. Mange flere sanser er mættet.
Seksuelt svarer tantrasex til at spise på den dyreste gourmet restaurant. Men det er til gengæld helt gratis – det kræver kun at du overdrager din krop, tid og bevidsthed…
Hvis jeg i en længere periode ikke har sex, så fylder afsavnet ikke så meget. Nok glæder jeg mig til at have sex, men jeg savner det ikke. Ikke mere end jeg savner jordbær uden for sæsonen.
Men når der så endelig er friske jordbær så smager de helt fantastisk. Særligt godt smager de på Samsø .-)