Tantra og Covid-19. Spørgsmål, svar og information

corona og personlig frihed
Skrevet d. af Vilhelm Alfarr

Status på Covid-19 og workshops i Tantraværkstedet. Opdateret d. 7. december 2020.

Intimitet er kommet under pres. Håndtryk og knus er så godt som forsvundet fra det offentlige rum.

Men sandheden er at intimitet og fysisk kontakt er enormt vigtigt for et menneskes velbefindende. Hvis der skal være mindre af det, så lad os i det mindste bliver endnu bedre til det efter princippet kvalitet fremfor kvantitet.

Så selv om alting er blevet lidt mere besværligt og udfordrende, så fortsætter Tantraværkstedet med at tilbyde kurser. Ja faktisk er jeg, Vilhelm Alfarr som skriver denne tekst, af den holdning at der er vigtigere end nogensinde at have fysisk nærhed og intimitet på dagsordenen.

På denne side har jeg samlet spørgsmål og svar ang Tantraværkstedet og Covid-19.

Hvordan forholder Tantraværkstedet sig til myndighededernes anvisninger?

Tantraværkstedet er en enkeltmandsvirksomhed registreret i Danmark og er underlagt den danske lovgivning. Vi følger naturligvis myndighedernes anvisninger, også når det angår Covid-19.

Hvad er den aktuelle status i forhold til at gennemføre kurser?

Det aktuelle forsamlingsforbud på 10 personer som er i kraft indtil d. 28 februar 2021 påvirker Tantraværkstedets kursusaktivitet. Visse kurser gennemføres med formindsket deltagerantal, andre aflyses og flyttes. Du vil modtage nærmere oplysinger herom via e-mail.

Hvordan er jeg stillet som kursist hvis et kursus aflyses pga Covid-19 anvisninger fra myndighedernes side?

Hvis Tantraværkstedet aflyser et kursus vil du/I blive tilbudt at deltage på et tilsvarende kursus når det kan lade sig gøre igen. Dvs at I får en voucher på det beløb I har indbetalt. 

Hvad med værnemidler, fysisk afstand mv?

Der er naturligvis forøget fokus på håndhygiejne og der vil være håndsprit tilgængeligt samt mulighed for at vaske hænderne. Der er fra Tantraværkstedets side ikke krav eller forventning om at brug af værnemidler som handsker eller masker pånær i det omfang myndighedskrav fordrer det.

Jeg er bange for corona hvad skal jeg gøre?

Hvis du føler frygt i forbindelse med deltagelse i tantrakursus pga Covid-19 så bliv hjemme og håb på at det stilner af.

Det er transformerende kurser der tilbydes i Tantraværkstedet og hvis du kommer med stor Covid-19-frygt, så bliver det ikke lettere - hverken for dig eller de andre deltagere.

Hvis du derimod er nogenlunde afslappet omkring corona og mener at det ikke skal diktere dit liv, så kom og lad os mødes i et helbredende og levende knus.

alfarr the rebel in love png

 

 

 

Ku' du bruge historien?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, så får du besked når der er nye historier på bloggen.

Kontaktinformation

Postadresse:
Strandvejen 28
8305 Samsø

Tel: +45 60841972

Kontakt

 

Tantravaerkstedets serviceydelser er udelukkende målrettet personlig og spirituel udvikling
Copyright © 2012-2018 Tantravaerkstedet v/ Vilhelm Kruse
Læs om: Cookie-politik på denne hjemmeside | Persondatapolitik | Forretnings og betalingbetingelser
CVR: 25113373
Alfarr Spiritual Industries