Denne hjemmeside bruger kærlige cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik.

|

iconsmall

Rebels in Love: Let's get naked! Rød tantra for begyndere i København

Tantrakursus på Samsø

Næste gang: 6 - 8 september

Frihed til at være den du er – fordi du har lyst til at være det…

Tantra er den spirituelle genvej til autentisk power og til at lære at elske af hele hjertets kraft.

Tantraværkstedet beror på en en drøm om tantra tilgængeligt for alle som har lyst til at prøve det. Derfor har vi designet denne begyndervenlige workshop. Den er for dig der vil opleve tantra, men som lige skal have lidt tilløb til at smide kludene.

Kursusbeskrivelse:

Er du sådan en der godt kan lide at dyppe tærene, før du kaster dig ud i det blå? Så er denne workshop et godt sted at starte.

Tantra er 'the magic bullet' når det handler om autentisk power og lære at elske af hele hjertets kraft. Det virker og det går stærkt!

Det er ikke gjort med at sidde på en sten og meditere eller at læse om det i en bog. Det skal opleves på egen nøgen krop.

Men hvordan kommer man derhen? Hvordan får man mod til at turde at kaste sig ud i øvelser med fremmede mennsker, der måske kun har en tynd klud om livet?

Vi starter med tøj på

Vi starter med tøjet på fredag aften og helt indtil lørdag aften. Når vi er blevet rystet sammen og der er opstået en høj grad af tillid og tryghed, så begynder vi at introducere forskellige grader af nøgenhed.

Målet er at du kommer hjem med ny frihed, power og tør leve dig selv inde fra og ud. Elske, græde, grine og forlange at få alt hvad du vil ha' - i sikker forvisning om at du fortjener det og at du er elsket.

Rød tantra er en smeltediglen hvor usikkerhed, stress og uro bliver forandet til medfølelse og kærlighed.

Rød tantra er for dig forlanger friheden tilbage… nu!

fbv

Tilmeld dig her:

No upcoming events

vilhelmogadelinatantra

Kursusleder: Vilhelm Kruse


Introduktionsvideo

Mere om kurset i rød tanra

"Hvis du vil et nyt sted hen, så bliver du nødt til at gå en ukendt vej"

Hvad er rød tantra? Og hvorfor nøgenhed?

Populært sagt kan man inddele tantra i farverne hvid, rød og sort. I hvid tantra tager man aldrig tøjet af og i sort tantra tager man det aldrig på. Rød tantra positionerer sig midt i mellem. Både hovedet, kroppen og seksualiteten er inkluderet, men forankringen sker i hjertet.

Hvis du vil et nyt sted hen, så bliver du nødt til at gå en ny vej. Kurset ville sagtens kunne gennemføres uden nøgenhed, vi ville bare ikke komme det samme sted hen.

Invitationen på dette kursus er til kærlighedsrebellerne. Dem der vil hvile i deres autentiske kraft og saft – også når de er helt nøgne og sårbare.

Påklædning og nøgenhed

Kan du forestille dig noget mere befriende end at kunne stråle og hvile i din nøgne skønne krop? Vide at du er elsket, respekteret og velkommen lige som du er?

Det er der vi skal hen, men det er ikke der vi starter. 

Fredag aften til lørdag sidst på eftermiddagen: almindelig påklædning

Lørdag aften til søndag sidst på eftermiddagen: pareo og nøgenhed

Seksualitet

Seksualitet? Ja.

Sex? Nej.

Kurset drejer sig ikke om at lære nye smarte sexteknikker, som du kan bruge i din næste erobring. (Det kan vi tage på et andet kursus).

Invitationen er til at opleve det som vi kalder seksualitet og lyst, i et space hvor det ikke skal blive til sex. En af hemmelighederne i tantra er at seksualiteten, når den ikke leder til sex, kan lede til ændrede sindstilstande og skift i ens perception af virkeligheden. Seksualiteten er den mest potente drivkraft der findes til personlig udvikling, og de fleste er bange for at røre ved den. Det er vi ikke!

Sådan arbejder vi på kurset

På kurset vil du opleve et bredt spektrum af tantriske øvelser.

Øvelserne foregår alene, parvis og i små og større grupper.

Vi kommer til at arbejde med alle kroppens sanser. 

Der vil være øvelser for kroppen, sindet og sjælen.

Kodeord: bevægelse, berøring, reflektion, meditation, kommunkation, lyd og stilhed.

Målet med kurset er at:

  • At du kommer hjem i en ny kropsfrihed og en krop du har tillid til og som er på din side i sex, leg og intimitet.
  • At du finder din indre power til at udtrykke og stå ved dine holdninger, meninger, fantasier og drømme. Blive klippen i dit eget liv.
  • At smage på den uendelige kærlighed som strømmer dig i møde hvert sekund og blive istand til at dele den med en partner.
  • At lære at åbne dig i tryghed for din partner og elske af hjertets fulde kraft.

Tryghed

I Tantraværkstedet er tryghed og respekt nøgleord for vores samvær.

Vilhelm, som leder kurset, har 9 års erfaring i at formidle personlig udvikling i et rum hvor følelserne er på spil.

Du kan altid sige nej både til en øvelse og til en partner, og når du gør vil du blive hyldet som en helt – for vi ved og anerkender at du gør det bedste for dig.

Alt hvad der foregår på kurset er et tilbud – ikke et krav.

Du vil ikke opleve at nogen forsøger at overtale dig til at gøre noget du ikke har lyst til.

Du er guroen i dit liv – kursuslederen er kun en tjener til at finde din indre stemme.

Spiritualitet og tro

I tantraværkstedet opererer vi med et begreb som hedder Free Spirit.

Der er ikke noget dogmatisk trossystem som du skal købe ind i for at forstå 'sandheden'.

Der er ingen guroer eller hellige mænd eller kryptiske skrifter.

Målet er at give dig en spirituel erfaring. Med den erfaring i bagagen bliver du rustet til at formulere din egen sandhed.

I Tantraværkstedet er vi ikke interesseret i at have følgere, men tændt af idéen om at hjælpe forgangsmænd og -kvinder på vej ud i hver deres mission i kærlighedens tjeneste.

 

Deltagere

– til alle kærlighedens fribrydere, grænseløse fritænkere og intimitetens alkymister. Velkommen hjem.

genders and couples tantra

Kurset er åbent for singler og par i alle aldre, alle størrelser, alle trosretninger og alle seksuelle preferencer. Det tilstræbes at der er lige mange mænd og kvinder, men det er ikke noget vi tager så tungt. Kom som du er! Men kom!

Hvis du vil være helt sikker på at din drømmepartner i den rigtige høje og drøjde og køn er tilstede så medbring selv din partner. Ellers så overgiv dig til universets valg, åben dit hjerte og mød dig selv i alle de afskygninger du indeholder.

Dette er ikke et par-kursus så hvis du ankommer med en partner, så vær indstillet på at arbejde frit og ligeværdigt med alle.

Kurset kræver ingen særlige forudsætninger.

Du behøver ikke have kendskab til meditation, yoga eller spiritualitet – men det er heller ingen ulempe om du har. Det vigtigste er at du medbringer din krop - og en spirende nysgerrighed og fornemmelse af at der da må findes noget større og noget mere...!

Medbring:

På det ydre plan:

tøj tantra
Pareo / Lunghi
  • Lagen
  • Håndklæde
  • Sarong/pareo/lunghi
  • Vandflaske
  • Ekstra T-shirt

På det indre plan:

Tag alt din indre bagage med og kom som du ér. Ikke som du gerne vil se ud som om du i virkeligheden ér.  Medbring din glæde, begrejstring og forventning, men glem ikke din skam, skyld og forlegenhed. Vi mødes som mennesker og ikke som egoer.

Hvor

Kurset foregår på yogaskolen-kbh, Tagensvej 85C, 2200 København N

Hvornår

Kurset starter fredag aften kl. 19:30 og slutter søndag kl. ca. 18:00. Øvrige start og slut tidspunkter vil blive annonceret senere.

Kost og logi

Kursetcentret tilbyder ikke overnatning. Der bliver gode lange pauser hvor der er tid til at gå ud og finde noget at spise i nærområdet.

Testimonials

Udpluk fra deltagernes erfaringer med Kærlighedshjulet

Det vildeste energifyldte tantrakursus jeg har prøvet!

Bruger på facebook

Jeg fik placeret hjertet i hjertet, pikken i pikken og fik trukket hovedet ud af røven.

K.

Inden jeg tog afsted til kærlighedshjulet syntes jeg selv at være i nogen form for balance med mig selv og mit formål med rejsen var at udfordre mig selv, bryde grænser. Det jeg kom hjem med var bare så meget mere, mandagen efter så jeg min verden i et helt nyt lys. Den weekend med jer har givet mig mere ro, lært mig at værdsætte og give mig tid til det jeg er igang med, ikke kun i soveværelset, men med alt... ;0)

Karina, 36

Tak for en dejlig weekend! Kærlighedshjulet gav mig mod på at være sammen med min kæreste på en ny måde, et anderledes intimt og bevidst samvær(d). Jeg tror, jeg elsker både mig selv og min kæreste højere - og lader mig elske højere - nu, end før jeg lod mig føre afsted gennem øvelserne. Jeg var meget glad for den trygge stemning på kurset, og de fine respekt der var blandt deltagerne, og jeg følte mig tilpas med at afklæde mig og stå ved min krop, da vi kom til det.
Jeg vil anbefale Kærlighedshjulet til mine venner, og kunne godt finde på at deltage på kurset eller andre kurser en anden gang :-)

AM, 28, kvinde 

Jeg har funnet min rette familie. Tak.

Anders, 61, Norge

Vilhelm, tak fordi du var så rummelig og styrede kurset med kærlig hånd. Du så mig og jeg blev rørt, det er meget længe siden at nogen har set igennem mig skjold helt ind i mit hjerte.

Eva, 55

Jeg tog på tantra kurset Kærlighedshjulet uden nogen særlige forudsætninger og med blot et overfladisk kendskab til tantra verdenen. Gennem weekenden oplevede jeg med de øvrige deltagere en uventet men forløsende tryghed og åbenhed, der gjorde det muligt for mig/os bare at være os selv for fuld udblæsning og at blive rummet af fællesskabet med alt, hvad vi kom med. Så meget kærlighed, skønhed, påskønnelse og accept på ét sted!

Anonym kvinde, 45

Tak for en fantastisk weekend. god stemning, alle kom til, alle var med, dejlig mad og spændende ritualer og godt at lære at arbejde med vejrtrækningen sammen med pc musklen, det bringer mig i en særlig meditation. De møder jeg var i, glædes jeg over, vi kom jo meget tæt på hinanden men på en god og værdig måde så det føltes rart. og så er der en dejlig fred og god atmosfære på dit sted på samsø. Nu efter jeg kom hjem mærker jeg, at der er rørt ved noget dybt i mig som jeg ikke helt kan sætte ord på, der sker også andre ting i mit liv, men det er som om jeg nu vælger fra et dybere sted. Jeg træner fortsat vejrtrækning og pc muskel selv om jeg er single og det giver en masse energi, Glæder mig til at lære mere i fremtiden hos dig.

Thomas, 41

Jeg føler at jeg hænger meget bedre sammen med min seksualitet samtidig med at jeg nu forstår, at tantra jo ikke kun handler om sex, men at disse teknikker drejer sig om hele den måde jeg lever livet på.

Ulla, 32

Jeg føler mig stadig opslugt af den gode energi og følelse, som jeg tog med hjem fra kurset. Det var fantastisk at møde så mange dejlige mennesker og få en masse ny inspiration og input.

Anonym

Tak for et meget udfordrende og virkningsfuldt kursus. Både min kæreste og jeg er taknemmelige og rørte over den udvikling og forandring weekenden har afstedkommet.

J&M

Jeg synes, det var smukt, grænseoverskridende, konfronterende, berigende og vildt. Mine sanser blev virkelig stimuleret.

M.A., 53

Tantraværkstedet er et meget specielt sted. Med omsorg og ægte nærvær drager Vilhelm på en meget meget fin og kærlig måde hans viden ind i det jeg vil kalde "fælles rum" - så naturligt og nænsom. Meget professionelt, hjerteligt og omsorgsfuld. Jeg er kommet, ikke kun, hjem til mig selv men også i fuldstændig balance med min cyklus som kvinde.

Tina, 44

Workshoppen gav mig utrolig meget indsigt, og brød grænser, på en god og positiv måde. Det har givet både min partner og jeg noget som vi i dag ikke vil undvære. Det har givet os det sidste skub til at turde være der 100% for hinanden. Uden tvivl om at vi er helt sikre på den anden part i vores forhold. Der er åbnet nogle porte både seksuelt og rent spirituelt

Par i 40'erne

Tak for en varm, kærlig, sensuel og sexuel weekend. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så tændt, som jeg var i søndags. Det er så super fedt for mig, at mærke så meget libido. Jeg er glad for, at jeg valgte at deltage. En ny kapitel i mit er startet

Carl-Erik, 69

 

Kontaktinformation

Postadresse:
Strandvejen 28
8305 Samsø

Tel: +45 60841972

Kontakt